Jonas Eriksson har med ”Vejen hjem” skrevet en plotdrevet, menneskenær historisk roman med blik for de mange detaljer, der kendetegner såvel datidens København som rutinerne på fregatten Leonora og det fugtigvarme klima på Guldkysten. Det har været vigtigt for forfatteren at skabe en troværdig kulisse for fortællingen, hvilket han har brugt sin ballast som historiker til. Med perspektivet helt tæt på Thomas Jespersen afdækker Eriksson, hvordan et naivt, ungt menneske ved sit møde med en brutal verden må revidere sit syn på mennesket generelt og på sig selv. Den historie, der har formet ham og som han troede var hans historie, skal skrives om, og at Eriksson inviterer læseren med på rejse, er med fuldt overlæg: ”Det at læse er en øvelse i empati, det at skrive er en øvelse i empati. Du sætter dig i andres sted, følger dem og lever med dem, hvilket giver et andet blik på virkeligheden. Hvis folk gennem min roman kan forstå, hvorfor det er svært for hovedpersonen Thomas, så kan de måske også lære at forstå, hvorfor livet er svært for mennesker ude i virkeligheden.” (Victor Boy Lindholm: Tidligere MMA-kæmper debuterer som forfatter. Euroman, 2023-05-08).
”Vejen hjem” foregår i 1700-tallet, hvor den danske slavehandel var i sin vorden, og om den periode – og hvad vi kan lære af den i dag – siger Eriksson: ”Det er et mørkt og superinteressant kapitel i Danmarkshistorien, som vi ikke taler så meget om. Det undrer mig, at vi har så stor berøringsangst. Det er en del af vores arv på godt og ondt. I USA er kolonitiden en del af deres nationale selvforståelse. De har en helt anden historie end os. Vi har ikke, som dem, en hel befolkningsgruppe af efterkommere af slavetiden, men vi har nogle andre ting, vi kunne tale om – klasse, for eksempel, og de udfordringer, som indvandrere og deres efterkommere står over for, når de skal deltage i samfundet,” (Line Rasmussen: Hvad gør man, når anmelderne kan lide ens bog? Bogmagasinet, april 2023).
Det er en ekstremt voldelig roman, så man undervejs næsten må læse med lukkede øjne. Der brændemærkes, kølhales og dræbes i et væk, og til sidst bliver selv den følsomme og moralsk retvinklede Thomas nogenlunde kold over for modbydelighederne. Om det siger forfatteren i et interview med Euroman: ”Men vi kan blive normaliseret til volden, så vi bliver følelsesløse over for det, vi ser. Det sker for Thomas undervejs, og et af de spørgsmål, romanen stiller er, hvor meget der skal til, før man kan bryde med volden?” (Victor Boy Lindholm: Tidligere MMA-kæmper debuterer som forfatter. Euroman, 2023-05-08). Netop perspektiver med vold, hierarkier og privilegier fylder i romanen, som uden at være en samtidsroman tager universelle emner op, der kan kaste lys over strukturelle udfordringer med klasse, økonomi og livsvilkår i dag.