![]() Jóanes Nielsen |
Jóanes NielsenAf stud.mag. Rasmus Wiin Larsen, iBureauet/Dagbladet Information. 2010. Jóanes Nielsen er ikke nogen ynder af det forfinede. Når han skriver om sit hjemland Færøerne, sker det i et direkte og ofte grovkornet sprog. Han skildrer hårde skæbner i sine romaner, skuespil og digte, men også livets uslebne skønhed bliver fejret igen og igen. Færøerne er ikke et mildt land, og Jóanes Nielsen besynger den barske natur og begræder det snæversyn, som på nogle punkter betegner det lille lands mentalitet og gør det svært for den enkelte at skjule sig eller vende sin skæbne. Se filmen Sporene gror ud af ord på Filmstriben Blå bog Født: 5. april 1953 i Tórshavn, Færøerne. Uddannelse: Ingen. Debut: Trettandi mánaðin, 1978. Digte. Litteraturpriser: Færøernes litteraturpris 1984, Den Nordiske Dramatikerpris 2002. Indstillet til Nordisk råds litteraturpris i 1988, 1994, 1999 og 2004. Seneste udgivelse på dansk: Broer af sultne ord. Torgard, 2010 (Brúgvar av svongum orðum, 2002). Digte. |
|
